Selvstændig som bibeskæftigelse: Skat som selvstændig og lønmodtager på én gang
Kan man være lønmodtager og selvstændig samtidig?
I de fleste tilfælde er det muligt. Der vil dog, set fra et administrativt synspunkt, være nogle ting, som du skal være ekstra opmærksom på, når du er lønmodtager og selvstændig samtidig – også kaldet kombinatør.
Mange vælger, forståeligt nok, at starte op som selvstændig freelancer ved siden af deres lønmodtagerjob, inden de tager springet på fuld tid.
I et sådant tilfælde vil du stå i en situation, hvor du er fuldtidsbeskæftiget som lønmodtager og er selvstændig som bibeskæftigelse. Og hvad gør du så med skat?
1. Lønmodtager og selvstændig samtidig
Når du vælger at kombinere to forskellige arbejdsliv – som lønmodtager og selvstændig – kan det give en mere sikker og rolig opstart af din freelancekarriere.
Men der er som sagt forskellige administrative ting, som du bør være opmærksom på i en sådan situation.
Vær kombinatør med Factofly
Vær freelancer uden besvær og tag dig betalt uden eget CVR nummer med Factofly. Vi hjælper +8.000 andre med en hverdag uden administration.
Godkendelse fra din arbejdsgiver eller din A-kasse
Når du som lønmodtager starter din freelancebiks, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om dette vil kræve accept fra din nuværende arbejdsgiver eller evt. din A-kasse, hvis du er på dagpenge.
Det kan virke oplagt at starte en freelancekarriere indenfor den branche, hvor du allerede har erfaring fra dit lønmodtagerjob.
Men du skal være opmærksom på din arbejdskontrakt, og om der ligger en loyalitetspligt heri.
Hvis der gør det, vil du som ansat ikke kunne starte op som selvstændig inden for samme erhverv, hvis du på nogen måde ender med at være en konkurrent til din nuværende arbejdsgiver – medmindre din arbejdsgiver selvfølgelig har godkendt dette.
Tjek din arbejdskontrakt for at sikre dig at du først har fået en godkendelse af din nye bibeskæftigelse på skrift fra din arbejdsgiver, så du undgår komplikationer senere hen.
Dette forhold til din arbejdsgiver, bliver også kaldt for loyalitetspligt. Det vil spare dig unødige hovedpiner, hvis du starter med at finde ud af, om der allerede fra start er et delikat forhold her.
Konkurrence- og kundeklausul
En konkurrenceklausul er en bestemmelse i en ansættelseskontrakt, der begrænser en medarbejders mulighed for at arbejde hos konkurrerende virksomheder eller starte egen virksomhed i samme branche for en bestemt periode efter ansættelsens ophør.
Formålet er at beskytte arbejdsgiverens forretningshemmeligheder og kundebase.
Klausulen træder typisk i kraft, når ansættelsesforholdet ophører, og dens varighed og geografiske rækkevidde varierer afhængigt af kontraktens vilkår og lokal lovgivning.
Gyldigheden af en konkurrenceklausul afhænger af, at den er rimelig og ikke urimeligt begrænser medarbejderens fremtidige jobmuligheder.
Hver især kan en kundeklausul og en konkurrenceklausul makismalt gælde i 12 måneder. Kombineres de, kan de maksimalt gælde i 6 måneder. (Kilde: IDA)
2. Skatteforhold som lønmodtager og selvstændig
En selvstændig freelancer på fuldtid med en registreret enkeltmandsvirksomhed betaler normalt B-skat.
Som lønmodtager betaler man derimod A-skat, hvor arbejdsgiveren står for at indberette dette.
Så snart du starter egen virksomhed, er det dit eget ansvar at have styr på skatteforholdene.
Så hvad gør du, hvis din primære beskæftigelse er dit lønmodtagerjob, og du så har oprettet en virksomhed ved siden af som bibeskæftigelse eller omvendt?
Skat som lønmodtager og selvstændig
Som lønmodtager og selvstændig på én gang vil du have mere end én indtægt.
Det er derfor vigtigt at have styr på dine skattekort, så du ved, hvilken indkomst der skal registreres på hvilket kort.
Heldigvis er det ret simpelt!
Vi har alle tre skattekort; frikort, hovedkort og bikort. Frikort vælger vi at se bort fra i denne omgang, da dette automatisk tages i brug.
Hovedkort – din primære indkomst
Dit hovedkort er det skattekort, som skal bruges til din primære indtægt – dvs. der hvor du tjener mest.
Tjener du mest ved dit lønmodtagerjob, er det altså denne indkomst, der skal gå gennem hovedkortet.
Vokser din freelanceforretning sig større, eller ender du med at have din virksomhed som din primære indtægtskilde, er det altså overskuddet derfra, som skal trækkes på hovedkortet i stedet.
Man kan kun have én indkomst til at køre over hovedkortet, som skal være den største af indkomsterne, i modsætning til bikortet, hvor man kan registrere flere forskellige indkomster.
Bikort – Øvrige indkomster og bibeskæftigelse
Bikortet tages i brug, når du har mere end én indtægt på samme tid. Her kan du registrere alle dine øvrige indkomster, som ikke er din primære indkomst, som f.eks. bibeskæftigelse.
Et populært spørgsmål vi er stødt på, er hvorvidt man er underlagt en begrænsning på sin indkomst via bikortet. Når du gør brug af dit bikort, kan du ikke benytte dit skattefradrag, men der er ikke noget loft over hvor meget du har ret til at tjene.
Hvis du er selvstændig freelancer som bibeskæftigelse, er det derfor dette skattekort, du skal bruge til indkomsten derfra – og omvendt hvis dit lønmodtagerjob er din bibeskæftigelse.
Så bikortet er til alle øvrige indkomster – altså dem som ikke er din primære.
Du kan læse mere om de tre skattekort på Skats hjemmeside, hvor du i selvbetjeningen også kan se dine kort digitalt.
Vær kombinatør med Factofly
Vær freelancer uden besvær og tag dig betalt uden eget CVR nummer med Factofly. Vi hjælper +8.000 andre med en hverdag uden administration.
3. Personfradrag, am-bidrag og trækprocent som selvstændig og lønmodtager
Personfradraget, som er et bestemt beløb, du må tjene årligt uden at skulle betale skat af det, forbliver det samme, uanset om du er selvstændig eller lønmodtager.
Am-bidraget på 8% af din indkomst før skat er også det samme for både lønmodtagere og selvstændige. Som selvstændig vil am-bidraget automatisk blive medregnet i dine B-skatterater, når du retter din forskudsopgørelse til.
Skatteforhold er individuelt, og trækprocenten kan derfor variere. Men i et normalt lønmodtagerjob betaler man i de fleste tilfælde mellem 32-38% i skat, mens trækprocenten for selvstændige normalt ligger mellem 39-43% i skat.
Det danske skattesystem er progressivt, hvilket betyder, at jo mere du tjener, jo mere skal du også betale i skat.
Hvis du både er lønmodtager og selvstændig samtidigt, er der derfor stor chance for, at din indkomst bliver højere end tidligere, og dermed skal du højst sandsynligt også betale lidt mere i skat.
Dette baseres dog på din indkomst, og ved at udfylde forskudsopgørelsen med din forventede indkomst, kan du hurtigt få et overblik over dette.
4. Dine muligheder for nemt at være kombinatør
Når du har taget valget om at supplere din indkomst som kombinatør, behøver du ikke springe ud i junglen med at registrere CVR nummer, og etablere erhvervskonto, tegne diverse forsikringer og finde en bogholder.
Tiden hvor du stod med begrænsede muligheder er (heldigvis) ovre, og i dag kan du vælge helt at lade være med at stifte dit eget firma, og samtidig sende professionelle fakturaer afsted til dine kunder.
Factofly er din genvej til et CVR nummer, og sørger for at det eneste du skal fokusere på, er at gøre dine kunder glade.
Factofly fungerer både med a-kasse, men også hvis du skal tage dig betalt ved siden af dit “rigtige” job.
Alt bliver klaret for dig: du er forsikret under arbejde, du bliver projektansat til din opgave og kan agere som privatperson. Dvs. du for eksempel heller ikke har brug for at få en erhvervskonto op at stå.
Du kan læse mere om, hvordan Factofly kan hjælpe dig på vej i tilværelsen som kombinatør.
Vær kombinatør med Factofly
Vær freelancer uden besvær og tag dig betalt uden eget CVR nummer med Factofly. Vi hjælper +8.000 andre med en hverdag uden administration.
5. Hvornår er man kombinatør?
At være kombinatør betyder, at man både er lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende på samme tid.
Du kan betragtes som kombinatør, når du har et fast ansættelsesforhold, men samtidig driver en selvstændig virksomhed ved siden af.
For at kunne betragtes som kombinatør, skal du opfylde visse kriterier for begge roller:
Som lønmodtager: Du skal indgå i et ansættelsesforhold, hvor du arbejder under en arbejdsgivers ledelse og kontrol, og modtager løn for dit arbejde.
Som selvstændig erhvervsdrivende: Ved siden af lønmodtagerrollen skal du også drive egen virksomhed. Dette indebærer blandt andet, at du selv står for drift og risiko, og har ansvar for din virksomheds økonomi.
Vær kombinatør med Factofly
Vær freelancer uden besvær og tag dig betalt uden eget CVR nummer med Factofly. Vi hjælper +8.000 andre med en hverdag uden administration.
6. Checkliste når er man kombinatør
Vær kombinatør med Factofly
Vær freelancer uden besvær og tag dig betalt uden eget CVR nummer med Factofly. Vi hjælper +8.000 andre med en hverdag uden administration.
Selvstændig som bibeskæftigelse: Skat som selvstændig og lønmodtager på én gang
Kan man være lønmodtager og selvstændig samtidig?
I de fleste tilfælde er det muligt. Der vil dog, set fra et administrativt synspunkt, være nogle ting, som du skal være ekstra opmærksom på, når du er lønmodtager og selvstændig samtidig – også kaldet kombinatør.
Mange vælger, forståeligt nok, at starte op som selvstændig freelancer ved siden af deres lønmodtagerjob, inden de tager springet på fuld tid.
I et sådant tilfælde vil du stå i en situation, hvor du er fuldtidsbeskæftiget som lønmodtager og er selvstændig som bibeskæftigelse. Og hvad gør du så med skat?
1. Lønmodtager og selvstændig samtidig
Når du vælger at kombinere to forskellige arbejdsliv – som lønmodtager og selvstændig – kan det give en mere sikker og rolig opstart af din freelancekarriere.
Men der er som sagt forskellige administrative ting, som du bør være opmærksom på i en sådan situation.
Vær kombinatør med Factofly
Vær freelancer uden besvær og tag dig betalt uden eget CVR nummer med Factofly. Vi hjælper +8.000 andre med en hverdag uden administration.
Godkendelse fra din arbejdsgiver eller din A-kasse
Når du som lønmodtager starter din freelancebiks, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om dette vil kræve accept fra din nuværende arbejdsgiver eller evt. din A-kasse, hvis du er på dagpenge.
Det kan virke oplagt at starte en freelancekarriere indenfor den branche, hvor du allerede har erfaring fra dit lønmodtagerjob.
Men du skal være opmærksom på din arbejdskontrakt, og om der ligger en loyalitetspligt heri.
Hvis der gør det, vil du som ansat ikke kunne starte op som selvstændig inden for samme erhverv, hvis du på nogen måde ender med at være en konkurrent til din nuværende arbejdsgiver – medmindre din arbejdsgiver selvfølgelig har godkendt dette.
Tjek din arbejdskontrakt for at sikre dig at du først har fået en godkendelse af din nye bibeskæftigelse på skrift fra din arbejdsgiver, så du undgår komplikationer senere hen.
Dette forhold til din arbejdsgiver, bliver også kaldt for loyalitetspligt. Det vil spare dig unødige hovedpiner, hvis du starter med at finde ud af, om der allerede fra start er et delikat forhold her.
Konkurrence- og kundeklausul
En konkurrenceklausul er en bestemmelse i en ansættelseskontrakt, der begrænser en medarbejders mulighed for at arbejde hos konkurrerende virksomheder eller starte egen virksomhed i samme branche for en bestemt periode efter ansættelsens ophør.
Formålet er at beskytte arbejdsgiverens forretningshemmeligheder og kundebase.
Klausulen træder typisk i kraft, når ansættelsesforholdet ophører, og dens varighed og geografiske rækkevidde varierer afhængigt af kontraktens vilkår og lokal lovgivning.
Gyldigheden af en konkurrenceklausul afhænger af, at den er rimelig og ikke urimeligt begrænser medarbejderens fremtidige jobmuligheder.
Hver især kan en kundeklausul og en konkurrenceklausul makismalt gælde i 12 måneder. Kombineres de, kan de maksimalt gælde i 6 måneder. (Kilde: IDA)
2. Skatteforhold som lønmodtager og selvstændig
En selvstændig freelancer på fuldtid med en registreret enkeltmandsvirksomhed betaler normalt B-skat.
Som lønmodtager betaler man derimod A-skat, hvor arbejdsgiveren står for at indberette dette.
Så snart du starter egen virksomhed, er det dit eget ansvar at have styr på skatteforholdene.
Så hvad gør du, hvis din primære beskæftigelse er dit lønmodtagerjob, og du så har oprettet en virksomhed ved siden af som bibeskæftigelse eller omvendt?
Skat som lønmodtager og selvstændig
Som lønmodtager og selvstændig på én gang vil du have mere end én indtægt.
Det er derfor vigtigt at have styr på dine skattekort, så du ved, hvilken indkomst der skal registreres på hvilket kort.
Heldigvis er det ret simpelt!
Vi har alle tre skattekort; frikort, hovedkort og bikort. Frikort vælger vi at se bort fra i denne omgang, da dette automatisk tages i brug.
Hovedkort – din primære indkomst
Dit hovedkort er det skattekort, som skal bruges til din primære indtægt – dvs. der hvor du tjener mest.
Tjener du mest ved dit lønmodtagerjob, er det altså denne indkomst, der skal gå gennem hovedkortet.
Vokser din freelanceforretning sig større, eller ender du med at have din virksomhed som din primære indtægtskilde, er det altså overskuddet derfra, som skal trækkes på hovedkortet i stedet.
Man kan kun have én indkomst til at køre over hovedkortet, som skal være den største af indkomsterne, i modsætning til bikortet, hvor man kan registrere flere forskellige indkomster.
Bikort – Øvrige indkomster og bibeskæftigelse
Bikortet tages i brug, når du har mere end én indtægt på samme tid. Her kan du registrere alle dine øvrige indkomster, som ikke er din primære indkomst, som f.eks. bibeskæftigelse.
Et populært spørgsmål vi er stødt på, er hvorvidt man er underlagt en begrænsning på sin indkomst via bikortet. Når du gør brug af dit bikort, kan du ikke benytte dit skattefradrag, men der er ikke noget loft over hvor meget du har ret til at tjene.
Hvis du er selvstændig freelancer som bibeskæftigelse, er det derfor dette skattekort, du skal bruge til indkomsten derfra – og omvendt hvis dit lønmodtagerjob er din bibeskæftigelse.
Så bikortet er til alle øvrige indkomster – altså dem som ikke er din primære.
Du kan læse mere om de tre skattekort på Skats hjemmeside, hvor du i selvbetjeningen også kan se dine kort digitalt.
Vær kombinatør med Factofly
Vær freelancer uden besvær og tag dig betalt uden eget CVR nummer med Factofly. Vi hjælper +8.000 andre med en hverdag uden administration.
3. Personfradrag, am-bidrag og trækprocent som selvstændig og lønmodtager
Personfradraget, som er et bestemt beløb, du må tjene årligt uden at skulle betale skat af det, forbliver det samme, uanset om du er selvstændig eller lønmodtager.
Am-bidraget på 8% af din indkomst før skat er også det samme for både lønmodtagere og selvstændige. Som selvstændig vil am-bidraget automatisk blive medregnet i dine B-skatterater, når du retter din forskudsopgørelse til.
Skatteforhold er individuelt, og trækprocenten kan derfor variere. Men i et normalt lønmodtagerjob betaler man i de fleste tilfælde mellem 32-38% i skat, mens trækprocenten for selvstændige normalt ligger mellem 39-43% i skat.
Det danske skattesystem er progressivt, hvilket betyder, at jo mere du tjener, jo mere skal du også betale i skat.
Hvis du både er lønmodtager og selvstændig samtidigt, er der derfor stor chance for, at din indkomst bliver højere end tidligere, og dermed skal du højst sandsynligt også betale lidt mere i skat.
Dette baseres dog på din indkomst, og ved at udfylde forskudsopgørelsen med din forventede indkomst, kan du hurtigt få et overblik over dette.
4. Dine muligheder for nemt at være kombinatør
Når du har taget valget om at supplere din indkomst som kombinatør, behøver du ikke springe ud i junglen med at registrere CVR nummer, og etablere erhvervskonto, tegne diverse forsikringer og finde en bogholder.
Tiden hvor du stod med begrænsede muligheder er (heldigvis) ovre, og i dag kan du vælge helt at lade være med at stifte dit eget firma, og samtidig sende professionelle fakturaer afsted til dine kunder.
Factofly er din genvej til et CVR nummer, og sørger for at det eneste du skal fokusere på, er at gøre dine kunder glade.
Factofly fungerer både med a-kasse, men også hvis du skal tage dig betalt ved siden af dit “rigtige” job.
Alt bliver klaret for dig: du er forsikret under arbejde, du bliver projektansat til din opgave og kan agere som privatperson. Dvs. du for eksempel heller ikke har brug for at få en erhvervskonto op at stå.
Du kan læse mere om, hvordan Factofly kan hjælpe dig på vej i tilværelsen som kombinatør.
Vær kombinatør med Factofly
Vær freelancer uden besvær og tag dig betalt uden eget CVR nummer med Factofly. Vi hjælper +8.000 andre med en hverdag uden administration.
5. Hvornår er man kombinatør?
At være kombinatør betyder, at man både er lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende på samme tid.
Du kan betragtes som kombinatør, når du har et fast ansættelsesforhold, men samtidig driver en selvstændig virksomhed ved siden af.
For at kunne betragtes som kombinatør, skal du opfylde visse kriterier for begge roller:
Som lønmodtager: Du skal indgå i et ansættelsesforhold, hvor du arbejder under en arbejdsgivers ledelse og kontrol, og modtager løn for dit arbejde.
Som selvstændig erhvervsdrivende: Ved siden af lønmodtagerrollen skal du også drive egen virksomhed. Dette indebærer blandt andet, at du selv står for drift og risiko, og har ansvar for din virksomheds økonomi.
Vær kombinatør med Factofly
Vær freelancer uden besvær og tag dig betalt uden eget CVR nummer med Factofly. Vi hjælper +8.000 andre med en hverdag uden administration.
6. Checkliste når er man kombinatør
Vær kombinatør med Factofly
Vær freelancer uden besvær og tag dig betalt uden eget CVR nummer med Factofly. Vi hjælper +8.000 andre med en hverdag uden administration.
