Hvad er fordelene som selvstændig?
Livet som digital nomade
De seneste år har der været et større og større fokus på trivsel i arbejdslivet og den famøse ‘work-life-balance’. Dette har resulteret i et mindre opgør mod det traditionelle fuldtidsjob, hvor mange søger en større frihed og fleksibilitet. En form for ‘slip fri af hamsterhjulet’-bevægelse, hvor flere og flere har fået øjnene op for andre og nye måder at arbejde på.
Dette er også en af grundene til, at antallet af selvstændige freelancere er vokset markant. Det er en del af arbejdsmarkedet, som er i kraftig vækst, hvor mange efterhånden nyder godt af livet som digital nomade og de mange fordele, som følger med.
Læs mere om hvordan Factofly kan gøre det nemmere at være freelancer.
100% online
Som digital nomade arbejder man 100% online og kan derfor arbejde hvor som helst, så længe man har sin computer og en internetforbindelse. Det skaber helt nye muligheder for at rejse og at tage arbejdet med sig, bruge mere tid med familien eller blot justere arbejdstiderne, så arbejdet tilpasses dit liv og din hverdag og ikke omvendt.
Som digital nomade har du altså mulighed for at designe dit eget arbejdsliv, som du ønsker det. Det er en arbejdsform, som giver større muligheder for at optimere din arbejdstrivsel og at have større fokus på din livskvalitet.
Læs mere om hvordan Factofly kan gøre det nemmere at være freelancer.
Hvad er fordelene som selvstændig?
Fleksibilitet
Dine fordele som selvstændig er mange, og toppen af listen bliver klart domineret af større kontrol over din tid. Du kan helt selv vælge, hvornår du vil arbejde og hvor meget. Det giver en helt ny fleksibilitet, hvor du har mulighed for at tilpasse arbejdet til din hverdag og ikke omvendt. Den øgede fleksibilitet kan specielt være en fordel, hvis du f.eks. har små børn eller gerne vil have mulighed for at tilbringe mere tid med familien. 💸
🍿
🏝
Frihed
Med fleksibilitet følger også frihed. Som selvstændig er du din egen chef og kan selv træffe alle beslutninger i din virksomhed. Det giver en frihed ift. arbejdstider, valg af arbejdsopgaver, og du kan tilmed vælge dine egne kollegaer.
Som selvstændig skal du heller ikke bede om lov til at holde ferie, der er ingen du skal melde dig syg til, og hvis det bliver ensformigt eller kedeligt, kan du altid føre din virksomhed i en ny og spændende retning.
Bevar din passion
Med større fleksibilitet og frihed har du også større mulighed for at bevare din passion i arbejdet. Passion er rigtig vigtigt for at opretholde din gnist og kvalitet i arbejdet.
Som selvstændig skal du ikke vente på at blive forfremmet, du kan takke nej til mindre attraktive arbejdsopgaver, så du har mulighed for at forfølge din passion. Derudover er mange også langt mere passioneret for at arbejde for deres egen virksomhed fremfor en andens.
❤️🔥
🧙
Mulighed for at skabe noget nyt
Der er en helt speciel tilfredstillelse ved at skabe noget fra bunden og at se det vokse. Du vil hele tiden have mulighed for at udvikle dig i dit eget tempo og implementere nye tiltag og vinkler, når du synes.
Du kan se din egen virksomhed blomstre uden at skulle vente årevis på nye tiltag eller forfremmelser, som de fleste i et almindeligt fuldtidsjob gør.
Potentiale for høj indkomst
Selvom mange forbinder det at være selvstændig med en svingende eller usikker økonomi, kan man ikke udelukke, at livet som selvstændig bringer et stort potentiale for høj indkomst med sig.
I modsætning til et traditionelt lønmodtagerjob, hvor lønnen er fast, uanset hvor meget du arbejder, eller hvor effektiv du er, er der som selvstændig ingen grænse for, hvor meget du kan tjene.
💸
🚀
Personlig udvikling
Når man springer ud i livet som selvstændig, vil man automatisk skulle tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Som selvstændig har man mange hatte på, på samme tid f.eks. både inden for ledelse, salg, markedsføring, og meget mere.
Derudover vil livet som selvstændig oftes være med til at udvikle dit mindset, troen på dig selv og nye måder at se tingene på. Den konstante læring og udvikling, som du mere eller mindre kan tage i eget tempo, kan være meget berigende.
Styring af arbejdsmiljøet
Du skaber helt selv dit eget arbejdsmiljø, så du kan designe en arbejdsplads, som passer til dine præferencer og din arbejdsstil.
Du bestemmer helt selv, om du vil arbejde hjemmefra ved skrivebord eller fra sofaen, leje et kontor, sidde på en café, eller endda arbejde mens du rejser. Du vælger også selv, hvornår du vil holde frokostpause, og hvem du vil arbejde sammen med, hvilket er en stor del af arbejdsmiljøet.
🧑💻
🎏
Potentiale for arbejdslivs- og hjemmebalancen
En stor udfordring, som de fleste lønmodtagere har i vores moderne verden, er at balancere arbejde, familie og fritid. Det kan være svært at nå det hele og finde den rette balance.
En af de store fordele som selvstændig, er at du bedre kan prioritere den balance mellem arbejde og fritid, der passer til lige præcis dig. Du kan altså skabe en plan, der passer til dine personlige behov og livsstil helt uden at skulle bede nogen om lov.
Tips til at være en succesfuld freelancer
At blive selvstændig freelancer kan føles overvældende i starten. For ikke at tale om den store mængde fleksibilitet og frihed, du pludselig får – For hvordan håndterer du den bedst?
Her skal mange lære at finde sig selv igen og mærke efter, for nu er det nemlig dig, der har hele styringen i dit arbejdsliv.
Har du forelsket dig i alle dine fordele som selvstændig, er her nogle tips til dig, der har kastet dig ud i livet som din egen chef:
-
Hvornår og hvordan arbejder du bedst?
Det kan være en god idé at spore dig ind på, hvornår du egentlig arbejder bedst og er mest effektiv. Nu behøver du ikke sidde på kontoret hele dagen, så arbejder du bedst morgen, middag eller aften? Som selvstændig kan det godt betale sig at være effektiv og struktureret, så du kan få mest muligt ud af din nye frihed!
-
Bed om hjælp og outsource opgaver
Hvis nogle opgaver er for kedelige eller uoverskuelige, kan det godt betale sig at spørge efter hjælp eller at outsource nogle opgaver. Det kan f.eks. være hjælp til regnskabet og administration fra f.eks. en bogholder, revisor eller et freelancebureau såsom Factofly. Som selvstændig behøver man ikke klare alt selv.
-
Tro på dig selv og styrk dit mindset
Når du pludselig står med det hele selv, er det utrolig vigtigt at udvikle et stærkt mindset. Det er oftest en god idé at tro på, at du kan lidt mere, end du egentlig selv tror, du kan – for det er oftest tilfældet, og så vil troen på dig selv langsomt styrkes, og dit mindset vil udvikle sig i takt med din forretning.
-
Strukturer din tid
Hvis hele din nyvundne frihed ikke skal ende med at blive opslugt af arbejde, så kan det være en god idé at strukturere din tid. Du kan afprøve flere modeller for at finde frem til en, der passer til dig, eller du kan sætte dig nogle mål eller rammer for, hvor lidt eller meget, du vil arbejde og hvornår. Husk at holde fri når du har fri!
Bliv en del af Factofly og gør det nemmere at være selvstændig!
Det enkle freelanceliv
Vær freelancer uden besvær og tag dig betalt uden eget CVR nummer med Factofly. Vi hjælper knap 6.000 andre med en hverdag uden administration.