
Fra solokonsulent til bureau: Matematikken bag din første ansatte.
Det koster en del mere end man skulle tro at ansætte sin første medarbejder. Vi dykker ned i matematikken bag hvornår det giver mening at skalere fra at være solo til at etablere et konsulentbureau.
Den måske hurtigste måde at tjene en fornuftig hyre på, uden at blive lagt ned af en masse startomkostninger, er at slå sig som konsulent.
Og drømmer du om at stable en større forretning på benene, er det også en unik mulighed som selvstændig for selv at finansiere din startup.
Problemet opstår dog som oftest, når du rammer loftet for hvor mange timer du selv kan sælge. For skal forretningen skaleres, skal der også sælges flere timer.
Det betyder flere i teamet, og du skal derfor se dig om efter din første ansatte, der skal hjælpe med at gøre drømmen om en bugnende bankkonto til virkelighed.
Men før du bliver forblændet af drømmen om at skabe den næste Netcompany, så lad os dykke ned i hvordan økonomien ser ud i den virkelige verden, hvor man ikke tager investering ind og vækster for egen damp.
Forretningen går godt
Lad os sige det går rigtig rigtig godt i forretningen – hvilket det bliver nødt til før det giver mening for dig at ansætte.
Du fakturerer selv 1000 kroner i timen, og har 5 mere eller mindre faste kunder, der udgør 30 timer om ugen.
Det giver dig 10 timer om ugen til at udvikle forretningen, pleje din pipeline og stadig have en sund balance med resten af dit liv.
Ja faktisk er du med et gennemsnit på 30 timer om ugen ved din maksimale kapacitet for hvad der reelt set kan udfaktureres uden du brænder sammen. Nogle mener det tal er dobbelt så stort – more power to you.
(Og ja, virkelighedens arbejdsuge for en founder ligger nok tættere på 60-80 timer, men lad os for et øjeblik lege, at du også er blevet din egen chef for at kunne være til stede til en lilleput kamp tirsdag kl 15.30.)
Det giver dig 30.000 om ugen, og godt og vel 120.000 om måneden. Når du arbejder, vel at mærke.
Sådan en indkomst lander dig tæt på toppen af kransekagen, med 1.320.000 kroner om året før skat. Og her har vi endda trukket en måned fra til ferie.
Helt konkret ligger du her blandt top 3% af de rigeste danskere.
Skal du kravle op i top 1% kræver det at du krydser 1.9 millioner om året.
Gennemsnitslønnen for den arbejdende dansker er 48.599 før skat, så det går godt med dine 110.000 kroner om måneden i gennemsnit (1.320.000/12 = 110.000).
Men du vil mere. For hvordan kan forretningen ikke se ud med 3,4 eller 5 ansatte, der alle kan fakturere 37 timer om ugen? (De skal jo “kun” eksekvere og ikke vedligeholde en pipeline – mere om det senere.)
Når du har flere kunder, end du umiddelbart kan håndtere, er det på overfladen en no brainer.
Lad os se hvordan forretningen ser ud med din første ansatte
Timeprisen for din første ansatte lander på 249,50 kroner ved en 37 timers arbejdsuge med en løn på 40.000 kroner om måneden. (Den faktisk beregning er baseret på 160,33 timer om måneden.)
Lad os se hvad den timepris reelt set ender på, og hvor meget du skal fakturere bare for at ramme breakeven.
Du sælger tiden videre for 1000 kroner i timen og putter de 750,50 i lommen. Nemt, ikke?
Med fem ugers ferie om året, er der 47 uger der kan udfaktureres. Det svarer til 235 arbejdsdage om året (og i gennemsnit 19,6 dage om måneden).
Det giver en dagspris på 2.042, og med 7,4 timers arbejde på en dag (37/5 = 7,4) bliver de 249,50 til 276 kroner i timen.
Derudover har vi også 12 helligdage om året, så nu er vi nede på 222 arbejdsdage.
Det giver en dagspris på 2.162, og dermed en timepris på 292 kroner.
I hjørnet gemmer de sociale omkostninger sig. Det inkluderer blandt andet feriepenge, forsikringer, bidrag til uddannelses- og barselfonde mm.
Alt afhængigt af hvor meget fryns, der falder af, er tommelfingerreglen, at du skal indregne mellem 35% til 54% oven i lønnen til sociale omkostninger.
Du er nystartet, og kaster ikke om dig med dollars, så lad os bare tage den laveste sats for eksemplets skyld. De 40.000 om måneden bliver nu til 54.000, eller 648.000 om året.
Det giver nu en dagspris på 2.919 kroner, og en timepris på 394.
Det betyder at din fortjeneste nu er nede på 604 kroner i timen.
Det er ikke helt dårligt, men lad os se hvordan regnestykket ellers ser ud.
Den sande omkostning ved en konsulent
Vi har indtil nu regnet med en arbejdsuge på 37 timer, men de fleste bureau-ejere vil fortælle dig, at det ikke er det antal, der bliver (og kan) udfaktureres. Der bliver nemt slugt en halv time om dagen, hvilket resulterer i 10 timer på en måned, eller hvad der nærmer sig 1,5 dage.
De 19,6 dage bliver til 18, og giver en dagpris på 3.000 kroner og en timepris på 405.
Så er der alle småtingene, der kommer i vejen. Blikkenslageren skal forbi og installere termostater, så man bliver nødt til at tage tidligere hjem og vente. Der er sygedage. Ganske rimelige ting, men det æder af de fakturerbare timer.
Sætter vi den lavt svarer det til en dag om måneden, og så er der 17 arbejdsdage tilbage på en måned.
Det betyder at dagsprisen nu er på 3.176 og timeprisen på 430 kroner.
Vi har indtil nu regnet med at du kan holde dine ansatte fuldt beskæftigede gennem hele året, men du vil uvægerligt opleve downtime mellem projekter. Alt i alt skal du regne med at der ryger yderligere 10% af tiden her.
Timeprisen er nu på 473 kroner.
Vil du holde på dine ansatte skal der også sættes tid af til upskilling og efteruddannelse. Det er yderligere 10%.
Timeprisen er nu på 520 kroner.
I regnestykket her tager vi ikke højde for at du ikke længere kan arbejde fra spisebordet eller fra den lokale en café, men har brug for et kontor, en form for frokostordning, udstyr til dine ansatte osv.
Lægger vi “småtingene” oven i, og sætter det i den lave ende, er det ikke urealistisk at din udfakturerede pris derfor som minimum skal være 600 kroner, før du kan hæve noget som helst til dig selv.
Og bare fordi du sagtens kunne fakturere 1.000 kroner i timen, er du så også i stand til at sælge nyudklækkede studenter til samme pris?
Hvad gør man?
Vækst er bestemt ikke dårligt, men sørg for at lave regnestykket med alt hvad det inkluderer, før du bestemmer dig for om du skal udvide forretningen, eller du har et federe ridt alene.
Der følger nemlig også andre ting med det at have ansatte:
- MUS (hvis du har et corporate hang) og performance samtaler. Du er ikke kun ansvarlig for arbejdet, men også for menneskene. Så staben skal selvfølgelig plejes.
- Hyre og fyre. Du skal forvente at hyre den forkerte fra tid til anden, og have et vist niveau af udskiftning blandt dine medarbejdere. Det gør at du skal bruge tid på at finde nye talenter til folden, hvilket har det med at stjæle timer.
- Kunde pipelinen kan/skal matematisk kun blive større med flere ansatte, og det er dit ansvar som CEO at holde den kørende. Det i sig selv er et fuldtidsjob med ansatte under sig.
- Administrationen af forretningen vokser. Det skal du enten hyre dig ud af, eller klare selv.
- I bund og grund følger der en helt masse ansvar med, der stjæler kreativitet – og i mange tilfælde glæden ved at drive virksomheden, hvis ikke man kan betale sig fra det.
Konsulentbranchen er dog ikke så skidt igen, men det er en branche hvor marginen ikke er lige så fed som ved første øjekast – i hvert fald hvis du vil være flere end bare dig selv.
Med mindre din virksomhed både har disciplinen og visionen til at bygge og sælge et selvstændigt produkt, skal der faktureres tæt på 100% af kapaciteten før det er en lukrativ affære.
Hyrer du din stab ind som konsulenter, kan du selvfølgelig betale dem for det præcise antal timer du viderefakturerer, for at undgå alle de ting vi har listet ovenover. Her er der ingen forhandling om ferie, 4 dages arbejdsuge eller huller mellem projekter, der skal dækkes af dig.
Laver du underleverandør finten, får du også en tilsvarende større regning pr. time, netop fordi du ikke kommer til at have nogle af de andre problemer.
Specielt i starten kan det være en god måde at skalere virksomheden, indtil du har nået et omsætningsniveau, hvor det giver mening at gå fra at hyre konsulenter til at ansætte på fuld tid.
Det skal ikke være nemt, og det at starte noget op er altid svært, men kommer du ud på den anden side, er det også til en helt anden tilværelse.
Vi hepper på dig uanset hvad, men sørg bare for at lav dit hjemmearbejde, så du ikke gearer din risiko unødigt, og ikke ender med at skabe et 24/7 job, når det du søgte, var mere frihed.
(H/t Jason Bear, der for snart 15 år siden har leveret de originale tanker omkring matematikken bag konsulentforretningen. Den blev også nødt til at eksistere med danske forhold i mente.)

Fra solokonsulent til bureau: Matematikken bag din første ansatte.
Det koster en del mere end man skulle tro at ansætte sin første medarbejder. Vi dykker ned i matematikken bag hvornår det giver mening at skalere fra at være solo til at etablere et konsulentbureau.
Den måske hurtigste måde at tjene en fornuftig hyre på, uden at blive lagt ned af en masse startomkostninger, er at slå sig som konsulent.
Og drømmer du om at stable en større forretning på benene, er det også en unik mulighed som selvstændig for selv at finansiere din startup.
Problemet opstår dog som oftest, når du rammer loftet for hvor mange timer du selv kan sælge. For skal forretningen skaleres, skal der også sælges flere timer.
Det betyder flere i teamet, og du skal derfor se dig om efter din første ansatte, der skal hjælpe med at gøre drømmen om en bugnende bankkonto til virkelighed.
Men før du bliver forblændet af drømmen om at skabe den næste Netcompany, så lad os dykke ned i hvordan økonomien ser ud i den virkelige verden, hvor man ikke tager investering ind og vækster for egen damp.
Forretningen går godt
Lad os sige det går rigtig rigtig godt i forretningen – hvilket det bliver nødt til før det giver mening for dig at ansætte.
Du fakturerer selv 1000 kroner i timen, og har 5 mere eller mindre faste kunder, der udgør 30 timer om ugen.
Det giver dig 10 timer om ugen til at udvikle forretningen, pleje din pipeline og stadig have en sund balance med resten af dit liv.
Ja faktisk er du med et gennemsnit på 30 timer om ugen ved din maksimale kapacitet for hvad der reelt set kan udfaktureres uden du brænder sammen. Nogle mener det tal er dobbelt så stort – more power to you.
(Og ja, virkelighedens arbejdsuge for en founder ligger nok tættere på 60-80 timer, men lad os for et øjeblik lege, at du også er blevet din egen chef for at kunne være til stede til en lilleput kamp tirsdag kl 15.30.)
Det giver dig 30.000 om ugen, og godt og vel 120.000 om måneden. Når du arbejder, vel at mærke.
Sådan en indkomst lander dig tæt på toppen af kransekagen, med 1.320.000 kroner om året før skat. Og her har vi endda trukket en måned fra til ferie.
Helt konkret ligger du her blandt top 3% af de rigeste danskere.
Skal du kravle op i top 1% kræver det at du krydser 1.9 millioner om året.
Gennemsnitslønnen for den arbejdende dansker er 48.599 før skat, så det går godt med dine 110.000 kroner om måneden i gennemsnit (1.320.000/12 = 110.000).
Men du vil mere. For hvordan kan forretningen ikke se ud med 3,4 eller 5 ansatte, der alle kan fakturere 37 timer om ugen? (De skal jo “kun” eksekvere og ikke vedligeholde en pipeline – mere om det senere.)
Når du har flere kunder, end du umiddelbart kan håndtere, er det på overfladen en no brainer.
Lad os se hvordan forretningen ser ud med din første ansatte
Timeprisen for din første ansatte lander på 249,50 kroner ved en 37 timers arbejdsuge med en løn på 40.000 kroner om måneden. (Den faktisk beregning er baseret på 160,33 timer om måneden.)
Lad os se hvad den timepris reelt set ender på, og hvor meget du skal fakturere bare for at ramme breakeven.
Du sælger tiden videre for 1000 kroner i timen og putter de 750,50 i lommen. Nemt, ikke?
Med fem ugers ferie om året, er der 47 uger der kan udfaktureres. Det svarer til 235 arbejdsdage om året (og i gennemsnit 19,6 dage om måneden).
Det giver en dagspris på 2.042, og med 7,4 timers arbejde på en dag (37/5 = 7,4) bliver de 249,50 til 276 kroner i timen.
Derudover har vi også 12 helligdage om året, så nu er vi nede på 222 arbejdsdage.
Det giver en dagspris på 2.162, og dermed en timepris på 292 kroner.
I hjørnet gemmer de sociale omkostninger sig. Det inkluderer blandt andet feriepenge, forsikringer, bidrag til uddannelses- og barselfonde mm.
Alt afhængigt af hvor meget fryns, der falder af, er tommelfingerreglen, at du skal indregne mellem 35% til 54% oven i lønnen til sociale omkostninger.
Du er nystartet, og kaster ikke om dig med dollars, så lad os bare tage den laveste sats for eksemplets skyld. De 40.000 om måneden bliver nu til 54.000, eller 648.000 om året.
Det giver nu en dagspris på 2.919 kroner, og en timepris på 394.
Det betyder at din fortjeneste nu er nede på 604 kroner i timen.
Det er ikke helt dårligt, men lad os se hvordan regnestykket ellers ser ud.
Den sande omkostning ved en konsulent
Vi har indtil nu regnet med en arbejdsuge på 37 timer, men de fleste bureau-ejere vil fortælle dig, at det ikke er det antal, der bliver (og kan) udfaktureres. Der bliver nemt slugt en halv time om dagen, hvilket resulterer i 10 timer på en måned, eller hvad der nærmer sig 1,5 dage.
De 19,6 dage bliver til 18, og giver en dagpris på 3.000 kroner og en timepris på 405.
Så er der alle småtingene, der kommer i vejen. Blikkenslageren skal forbi og installere termostater, så man bliver nødt til at tage tidligere hjem og vente. Der er sygedage. Ganske rimelige ting, men det æder af de fakturerbare timer.
Sætter vi den lavt svarer det til en dag om måneden, og så er der 17 arbejdsdage tilbage på en måned.
Det betyder at dagsprisen nu er på 3.176 og timeprisen på 430 kroner.
Vi har indtil nu regnet med at du kan holde dine ansatte fuldt beskæftigede gennem hele året, men du vil uvægerligt opleve downtime mellem projekter. Alt i alt skal du regne med at der ryger yderligere 10% af tiden her.
Timeprisen er nu på 473 kroner.
Vil du holde på dine ansatte skal der også sættes tid af til upskilling og efteruddannelse. Det er yderligere 10%.
Timeprisen er nu på 520 kroner.
I regnestykket her tager vi ikke højde for at du ikke længere kan arbejde fra spisebordet eller fra den lokale en café, men har brug for et kontor, en form for frokostordning, udstyr til dine ansatte osv.
Lægger vi “småtingene” oven i, og sætter det i den lave ende, er det ikke urealistisk at din udfakturerede pris derfor som minimum skal være 600 kroner, før du kan hæve noget som helst til dig selv.
Og bare fordi du sagtens kunne fakturere 1.000 kroner i timen, er du så også i stand til at sælge nyudklækkede studenter til samme pris?
Hvad gør man?
Vækst er bestemt ikke dårligt, men sørg for at lave regnestykket med alt hvad det inkluderer, før du bestemmer dig for om du skal udvide forretningen, eller du har et federe ridt alene.
Der følger nemlig også andre ting med det at have ansatte:
- MUS (hvis du har et corporate hang) og performance samtaler. Du er ikke kun ansvarlig for arbejdet, men også for menneskene. Så staben skal selvfølgelig plejes.
- Hyre og fyre. Du skal forvente at hyre den forkerte fra tid til anden, og have et vist niveau af udskiftning blandt dine medarbejdere. Det gør at du skal bruge tid på at finde nye talenter til folden, hvilket har det med at stjæle timer.
- Kunde pipelinen kan/skal matematisk kun blive større med flere ansatte, og det er dit ansvar som CEO at holde den kørende. Det i sig selv er et fuldtidsjob med ansatte under sig.
- Administrationen af forretningen vokser. Det skal du enten hyre dig ud af, eller klare selv.
- I bund og grund følger der en helt masse ansvar med, der stjæler kreativitet – og i mange tilfælde glæden ved at drive virksomheden, hvis ikke man kan betale sig fra det.
Konsulentbranchen er dog ikke så skidt igen, men det er en branche hvor marginen ikke er lige så fed som ved første øjekast – i hvert fald hvis du vil være flere end bare dig selv.
Med mindre din virksomhed både har disciplinen og visionen til at bygge og sælge et selvstændigt produkt, skal der faktureres tæt på 100% af kapaciteten før det er en lukrativ affære.
Hyrer du din stab ind som konsulenter, kan du selvfølgelig betale dem for det præcise antal timer du viderefakturerer, for at undgå alle de ting vi har listet ovenover. Her er der ingen forhandling om ferie, 4 dages arbejdsuge eller huller mellem projekter, der skal dækkes af dig.
Laver du underleverandør finten, får du også en tilsvarende større regning pr. time, netop fordi du ikke kommer til at have nogle af de andre problemer.
Specielt i starten kan det være en god måde at skalere virksomheden, indtil du har nået et omsætningsniveau, hvor det giver mening at gå fra at hyre konsulenter til at ansætte på fuld tid.
Det skal ikke være nemt, og det at starte noget op er altid svært, men kommer du ud på den anden side, er det også til en helt anden tilværelse.
Vi hepper på dig uanset hvad, men sørg bare for at lav dit hjemmearbejde, så du ikke gearer din risiko unødigt, og ikke ender med at skabe et 24/7 job, når det du søgte, var mere frihed.
(H/t Jason Bear, der for snart 15 år siden har leveret de originale tanker omkring matematikken bag konsulentforretningen. Den blev også nødt til at eksistere med danske forhold i mente.)