Sådan fungerer dagpenge med Factofly

Factofly giver dig frihed til at jagte nye muligheder, samtidig med at du kan beholde din dagpengeret.

Status på dagpengeret og afgørelse fra Ankestyrelsen

I foråret 2025 har Ankestyrelsen truffet afgørelse i en konkret sag, hvor arbejde udført via Factofly ikke blev godkendt som grundlag for at optjene dagpengeret. Afgørelsen bygger på de konkrete omstændigheder i den enkelte sag og gælder ikke generelt for alle, der arbejder gennem Factofly.

Vi vil gerne understrege, at vi har mange forskellige typer ansættelser i Factofly, og det vil derfor altid bero på en individuel vurdering hos din a-kasse, om arbejdet tæller med til dagpengeret. Derfor anbefaler vi, at du kontakter din egen a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvordan din beskæftigelse bliver vurderet.

Sammen med flere a-kasser og organisationer mener vi, at afgørelsen er forkert. Sagen er derfor sendt videre til Folketingets Ombudsmand, og vi afventer en udtalelse. Indtil da er a-kasserne forpligtet til at følge Ankestyrelsens linje i lignende sager – også selvom de er uenige i den.

Du kan stadig bruge Factofly, selvom du er på dagpenge

Det er fortsat muligt at bruge Factofly, mens du er på dagpenge. Du vil i så fald blot blive trukket i dagpenge for de timer, du arbejder – præcis som ved andre former for deltidsarbejde. Det kræver blot, at du registrerer dine arbejdstimer korrekt overfor a-kassen.

Vi følger udviklingen tæt og opdaterer løbende, når der er nyt i sagen. Har du spørgsmål eller brug for sparring i forhold til din a-kasse, er du meget velkommen til at kontakte os.

Factofly marketeers

Kompatibelt med dine dagpenge

Factofly er kompatibelt med langt de fleste A-kasser, og gør at du kan tage dig betalt for dit arbejde med fuld ret til dine dagpenge.

Gennem Factofly får du desuden en ansættelseskontrakt for dine freelance-opgaver. Dine timer og indkomst bliver opgivet til SKAT, hvor din A-kasse automatisk trækker dine oplysninger igennem.

Nogle A-kasser behandler pt arbejde gennem Factofly forskelligt, så tjek derfor med din A-kasse før du påbegynder arbejdet.

Et bedre alternativ til at få dagpenge med eget CVR nr.

Når du freelancer med eget CVR nummer, bliver din dagpengeret forkortet til 30 uger med supplerende dagpenge.

Hos Factofly bliver du projektansat.

Og fordi du ikke har et CVR nummer hos os, kan du beholde din almindelige dagpengeret på 104 uger, og bruger kun af dine supplerende uger der, hvor du har aktivitet.

Features | Dagpenge
Optjening af ret til dagpenge med Factofly

Forlængelse og optjening af ret til dagpenge

Som skrevet tidligere, behandler A-kasser pt arbejde gennem Factofly forskelligt.  Tjek derfor med din A-kasse før du påbegynder arbejdet.

Det antal timer, du arbejder gennem Factofly, kan tælle med i det samlede timetal ift. optjening og forlængelse af ydelse fra din a-kasse.

Supplerende dagpenge

Når du arbejder deltid (altså mellem 1 og 36 timer på en uge), bruger du som udgangspunkt 1 af dine 30 ugers supplerende dagpenge.

Du kan have op til 145,6 timer om måneden, svarende til 33,6 timer i snit om ugen, og stadigvæk modtage supplerende dagpenge.

Fra Factofly’s side, bruger vi den start- og slutdato du angiver i din opgave sammen med det samlede antal timer i din ansættelseskontrakt. Det afleverer du som dokumentation til din A-kasse.

Features | Dagpenge
modregning i dagpenge

Modregning i din ydelse

Ved at freelance under Factofly, sørger vi for at du bliver trukket det faktiske antal timer du arbejder.

Når du opretter en opgave hos os, angiver du det faktiske antal timer din arbejdsopgave varer. Dette timeantal angiver vi i din ansættelseskontrakt, som du sender til a-kassen. Det vil være det timeantal, som du bliver trukket – og ikke et cirkatal baseret på a-kassen’s omregningssats.

Dagpenge som freelancer

Det er ikke altid lige nemt at finde rundt i ens rettigheder til støtte som freelancer, og det kan ofte sætte en kæp i hjulet for de drømme man har, om et friere arbejdsliv.

En stor del af Factofly’s brugere har været i berøring med a-kasse systemet på et eller andet tidspunkt. Vi har derfor rigtig gode erfaringer med at hjælpe med, at du kan få den økonomiske support du har ret til, samtidig med at du kan gå efter den karriere du drømmer om.

Features | Dagpenge

Vær freelancer på dagpenge