Factofly freelance fuel

#019

Velkommen til ugens udgave af Freelance Fuel, hvor vi som altid deler kurateret content, der forhåbentlig kan inspirere din forretning, eller blive startskuddet til at komme i gang.

I dag kigger vi på 5 japanske regler for et roligere liv, hvordan founderen af Morning Brew bygger sit “nye” liv op omkring flere mindre virksomheder (der er meget guld her), en minister, der mener vi skal skrue op for arbejdet, de bedste værktøjer til projektstyring og 7 freelance fejl du ikke behøver at lave.

Lad os komme i gang.

/Jannik fra Factofly

🎏 5 japanske regler for et roligere liv

Ichigo Ichie

Ichigo Ichie: Treat everything you do as the last time you can do it instead of wishing it to be over.

Lidt japansk filosofi er altid med til at sætte farten ned og sætte hverdagen i perspektiv.

Om det er wabi-sabi, kaizen eller shosin, er der både noget du kan tage med dig i din forretning og hjem i privaten.

🎬 Et succesfuldt nyhedsbrev og en eksistentiel krise

Jeg elsker at høre om hvordan andre har bygget deres forretning, og specielt de historier, der rykker en anelse tættere på virkeligheden.

Steve Jobs havde fart på, men det er begrænset hvor meget Apple inspiration man kan trække ned over en one-man business. Og i sidste ende, så rangerer frihed uendeligt meget højere end at kunne klistre sit navn på et nyt stykke tech.

Alex Lieberman byggede newsletter emperiet Morning Brew op, hvilket han var dygtig og heldig nok til at sælge for svimlende $75m.

Tiden efter salget skød ham direkte ind i en eksistentiel krise (det er hårdt at blive finansiel uafhængig), der nu har taget ham til et sted med fokus på et balanceret liv fremfor at bygge den næste unicorn.

Der er blevet pakket ekstraordinært meget værdi ind på de 18 minutter og 20 sekunder her, og massere af inspiration til hvor du kan tage din forretning hen.

(Vil du se mere til Alex, kan du følge ham på LinkedIn her.)

🗃 “En farlig tendens”

Kaare Dybvad Bek, Arbejdets Land.

Så for den!

Socialdemokratisk minister, Kaare Dybvad Bek, har tydeligvis knoklet hårdt på sin kommende bog, Arbejdets Land.

Kaare er bekymret over danskernes stigende lyst til at gå ned i tid, eller helt hoppe ud af hamsterhjulet.

Frækt greb, når seneste undersøgelser peger på at 3 ud af 4 danskere døjer med stress, og vi samtidig er det folkefærd i Norden, som i størst omfang oplever arbejdsrelateret stress. 

Også i vores seneste rundspørge, nævner 61% af freelancere “Højere grad af frihed og fleksibilitet” som den primære grund til at være sin egen chef.

Måske arbejdets land godt kan rumme en befolkning, der nyder deres karriere, uanset om den er på 20 eller 80 timer om ugen, og samtidig ikke indleverer stressmeldinger på stribe.

⚙️ 4 værktøjer til projektstyring

4 værktøjer til projektstyring

Med alle de gennemdesignede tools, der findes i dag, er der ingen undskyldninger for ikke at få dit projekt styret sikkert i havn.

Her er fire af de bedste værktøjer til projektstyring:

👏 Notion
Pris: gratis starter plan eller $8/mdr

👏 Asana
Pris: gratis starter plan eller €11/mdr

👏 Trello
Pris: gratis starter plan eller $5/mdr

👏 ClickUp
Pris: gratis starter plan eller $7/mdr

😨 7 fejl du ikke behøver at lave

7 fejl du ikke behøver at lave

I sidste uge kiggede vi på et blueprint for at bære din forretning fremad.

Så lad os da også se på hvilke fejl vi ikke behøver at lave.

Modtag fremtidige nyhedsbreve i din indbakke hver uge