Factofly freelance fuel

#015

Velkommen til ugens udgave af Freelance Fuel, hvor vi som altid deler kurateret content, der forhåbentlig kan inspirere din forretning, eller blive startskuddet til at komme i gang.

I dag kigger vi på, hvornår du kan begynde at sælge på retainer, freelance podcasts der skal på din radar, hvordan og hvorfor du skal kigge en ekstra gang på din søvn og ikke arbejde natten lang, og hvordan din succes er bundet op på din evne til at tænke langt.

Lad os komme i gang.

/Jannik fra Factofly

🎟️ Sælg på retainer

sælg på retainer

I freelanceverdenen har indkomsten det med at svinge en anelse op og ned, og en såkaldt freelance dryspell er noget, der er tæt på uundgåeligt for de fleste.

😱 Altså perioder hvor der bare er lidt længere mellem opgaverne.

Ifølge vores egne tal, sælger mere end 70% af freelancere sig på ren timebaseret pris. Det er nu ikke det største problem, men den pose kan selvfølgelig godt rystes lidt.

Der er ikke noget som at have faste aftaler, og du kan selv gøre meget for at få dine kunder fra en ren timebaseret aftale på retainer.

Her er nogle signaler du kan være ekstra opmærksom på:

  • Repeat business: Hvis din kunde gentagne gange henvender sig for at få løst samme type problemer.
  • Lang-sigtet behov: Din kunde har et projekt, der strækker sig over en længere periode.
  • Strategisk input og konsultation: Begynder din kunde at komme til dig omkring råd, der falder uden for den simple “task completion”, kan en retainer ofte være et naturligt næste skridt.

Du skal selvfølgelig kun prøve at indgå en retainer aftale, hvis det passer ind i din forretningsmodel, men at lande et par faste aftaler giver ro i maven, og plads til at jagte nye kunder.

Vi har skrevet en hel del om prissætning, hvor retainer naturligvis er med i mixet.

💸 Du kan finde en af vores mest populære artikler her.

🔊 Lyden af frihed 

freelance podcasts

Hver gang vi fremhæver podcast, der er værd at bruge din tid på, er der altid god interesse. Her har du fire, der er værd at sætte i rotation:

🇺🇸 De amerikanske

“The side hustle show” af Nick Loper

Skabt til dem, der stadig har deres dagjob. Nick Loper interviewer mennesker med de vildeste side hustles.

“Being freelance” af Steve Folland

Mere end 200 freelancere har været gæster i programmet med den underholdende Steve Folland som vært.

🇩🇰 De danske 

“Supertrend: digitale nomader” af 24/7

Liselotte Lyngsø og Lars Tvedei har talt med 3 eksperter – der repræsenterer forskellige vinkler på livet som digital nomade. Hør om et liv på farten er noget for dig.

“Iværksætterhistorier” 

Iværksætterhistorier er Danmarks (måske) største podcast om iværksætteri. Du kunne jo starte med at lytte til episoden om Factofly, hvor vi taler om freelanceres vilkår på det danske arbejdsmarked, og hvor historien bag biksen her.

😴 Sovende til succes

tips til søvn pg succes

En af de største skyggesider ved tilværelsen som sin egen chef, er at arbejdet godt kan fylde enormt meget, hvis man ikke er god til at sætte grænser.

Der er nemlig altid lige et eller andet, der kan strammes, og nye kunder der kan jagtes.

Som freelancer kan det være fristende at arbejde til sent ud på natten, men søvn spiller i virkeligheden en afgørende rolle i din vej mod succes.

Her får du 5 grunde til, hvorfor du bør prioritere din søvn:

🤝 Øget produktivitet: God søvn forbedrer mental klarhed og hjælper med at træffe bedre beslutninger.

🏃 Fysisk restitution: Søvn giver kroppen mulighed for at reparere sig selv, hvilket er afgørende for at opretholde god sundhed og energi.

🧠 Stresshåndtering: En veludhvilet person er bedre i stand til at håndtere stressende situationer og bevare mentalt velvære.

🎨 Forbedret kreativitet: God søvn kan føre til øget kreativitet, hvilket er vigtigt for at finde nye løsninger og muligheder.

🤓 Konsolidering af viden: Under søvn konsolideres information, hvilket forbedrer hukommelse og indlæring.

Vi kunne smide en masse ressourcer omkring søvn din vej, men lad os i dag nøjes med en enkelt.

Headspace har nemlig samlet lidt af det bedste til dig her. Sov godt!

🧐 Tænk i år ikke dage

Tænk i år ikke dage

“We vastly overestimate how much we can get done in a month, and simultaneously underestimate what we can achieve in a decade.”

Vi har tendens til kun at give os i kast med ting, der kan vise et afkast nu og her.

Hvis vi ikke kan pege på at content – om det så er på LinkedIn, i et nyhedsbrev eller på en hjemmeside – har bevist det er investeringen værd indenfor en kort periode, bliver det sakset.

Men husk på hvorfor du er startet i første omgang. Det tager tid at bygge troværdighed, og den er svær at købe sig til.

Og vil du godt lande de helt store fisk, er det i sidste ende troværdigheden, der lander dig opgaven.

Modtag fremtidige nyhedsbreve i din indbakke hver uge