Lav faktura som privatperson

Tjekliste for dig, der skal sende en faktura som privatperson

JAAA! Du skal sende en faktura, måske din første, måske din første kunde og måske dit første skridt på vejen mod at skabe dit eget arbejdsliv som freelancer, soloselvstændig, konsulent eller noget helt andet.

Uanset hvad, så er der ting, du skal være opmærksom på. Vi har lavet en guide til dig, som skal sende en faktura som privatperson.

Hvad kan du forvente at få med fra denne artikel?

Vi har samlet alle de ting, du skal være opmærksom på, når du sender faktura som privatperson. Der er rigtig meget du skal have styr på så for at gøre det lidt nemmere for dig at finde rundt i de mange informationer, får du her et overblik og du kan springe direkte til de enkelte punkter ved at klikke på dem:

Af Jannik Flor Borg
Jurist & Co-founder

Før alt det praktiske, så lige lidt inspiration

Vi er så heldige, at vi arbejder med de sejeste freelancere og soloselvstændige hver dag. Vi samler på gode historier om hvad  der virker og hvad vi kan lære af hinanden.

 

Lær blandt andet om:

 

  • Linea: Hvorfor du ikke skal gøre det hele selv
  • Kristian: Hvorfor det er vildt vigtigt, at du begynder at sælge før dit produkt er helt færdigt
  • Anna: Hvordan at sælge faktisk er at drage omsorg for sine kunder

 

Du finder links til de forskellige artikler lige her under.

Hvad er det FactoFly kan?

Hvad er det præcis at FactoFly kan og hvordan hjælper det dig. Vi har prøvet at forklare det i den lille video du kan se lige her.

Forsikring

Der er mindst to typer forsikringer og måske tre, du skal have styr på, når du fakturerer som privatperson:  

 

Ansvarsforsikring og en ulykkesforsikring

 

Ansvarsforsikring er hvis du kommer til gøre skade på andres ting eller person. Specielt personskade kan udløse meget høje erstatningskrav, så det er vigtigt at den forsikring på plads.

Du har muligvis allerede en ansvarsforsikring i forbindelse med din indboforsikring. Det afveksler fra forsikring til forsikring, men de fleste private ansvarsforsikringer dækker ikke under udførelse af erhverv. Det betyder, at når du laver noget, som du sender en faktura for, så er du rent faktisk under udførelse af erhverv og så dækker din forsikring ikke.

Ulykkesforsikring dækker dig, hvis du selv kommer til skade. Ligesom med ansvarsforsikringen så er der forskel fra forsikring til forsikring, men langt de fleste ulykkesforsikringer dækker i fritiden, og ikke når du udfører erhverv. Kommer du til skade mens du udføre det arbejde, du fakturerer for, så får du ikke erstatning for tabt arbejdsevne og lignende. Derfor er det vigtigt at tjekke at din ulykkesforsikring dækker fuldtid, altså også når du udfører dit erhverv.

 

Rådgiverforsikring

 

Rådgiver du dine kunder kan det være nødvendigt med en rådgiverforsikring i det tilfælde, der opstår et rådgiveransvar i forbindelse med den rådgivning, du har givet.

Tjekliste for forsikring:

 

  • Tjek om din ansvarsforsikring dækker under udførelse af erhverv
  • Tjek om din ulykkesforsikring er fuldtidsdækkende
  • Alternativ tegne erhvervsforskringer, pris ca. 1500-2500 kr. pr. år.
  • Hvis du udfører rådgivning kan en rådgiverforsikring også være påkrævet

Skat

Når du sender en faktura som privatperson, er der ikke afregnet skat af de penge, du modtager. Du skal altså selv afregne din skat. Sæt evt. 50% til side eller betal løbende din skat, så der ikke kommer en ubehagelig overraskelse senere i form af en uforudset restskat.

 

Hvordan indberetter du din indkomst til skat:

 

Enten indrapporterer din kunde det beløb, de overfører til dig til Skat som b-indkomst.

Hvis virksomheden ikke indrapporterer din indtægt som b-skat, skal du selv gøre det. Du tilføjer enten beløbet til din forskudsopgørelse eller du retter din selvangivelse for året, hvor du har indtægt.

Uanset hvilken mulighed du vælger, så husk at tage højde for den skat, der mangler at blive betalt, så der ikke kommer en ubehagelig overraskelse.

Tjekliste for skat:

 

  • Indrapporterer din kunde din indkomst som b-indkomst ellers skal du selv gøre det?
  • Tag højde for at der ikke er betalt skat af de penge, du modtager. Sæt evt. til side eller indbetal løbende.

Moms og beløbsgrænser

Som privatperson skal du som udgangspunkt ikke have moms på dine faktura. Undtagelsen er hvis du omsætter for mere end 50.000 kr. pr. år – så skal du momsregistreres og have et CVR-nr.

Udgifter

Du kan trække driftsudgifter fra i din indkomst. Det defineres som “udgifter der afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst”. Det betyder, at dine udgifter skal have en direkte sammenhæng mellem dine udgifter og den indkomst, som du sender en faktura for.

Du kan ikke have “underskud” i din b-indkomst, så dine udgifter må ikke overstige din indtægt.

Visse udgifter er kun delvist fradragsberettiget. For eksempel hvis du bruger dit udstyr 50% i forbindelse med din b-indkomst og 50% i privaten, må du kun trække de 50% fra.

Eftersom du ikke er momsregistreret, kan du ikke få refusion for din købsmoms.

HUSK!! At alle udgifter skal kunne dokumenteres herunder deres relevans for den indkomst du har. Husk at gemme alle bilag.

Tjekliste for udgifter:

 

  • Gem alle dine bilag
  • Det er dig, der skal dokumentere, at dine udgifter er relevante for din indkomst

Kørsel

Kørselsgodtgørelse er en skattefri godtgørelse for de kilometer, du kører i egen bil, motorcykel, scooter eller cykel i forbindelse med dit erhverv. Du kan ikke få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, når du modtager dit honorar som b-indkomst. Fakturerer du din kunde for kørsel, bliver du beskattet som almindelig indtægt. Satserne for skattefri kørselsgodtgørelse er 3,52 kr. pr. km (2020 sats, første 20.000 km.)

Kørselsfradrag er et fradrag, du får når du kører i egen bil, motorcykel, scooter eller cykel til og fra din opgave. De første 24 km pr. dag udløser ikke fradrag – fra 25-120 km. pr. dag udløser et fradrag på 1,96 kr. pr. km. (2020). Du skal dokumentere og indtaste din kørsel i forbindelse med enten din selvangivelse eller forskudsopgørelse.

Tjekliste for udgifter:

 

  • Husk at føre log over din kørsel. Du skal indtaste hvad kilometertælleren stod på ved start samt ved afslutningen af turen, samlet antal km samt hvad formålet med turen var.

Skabelon for faktura

Når du skriver en faktura, er der en række krav til informationer på fakturaen. Vi har lavet en skabelon, der lever op til alle krav. Den er i en regdigerbar PDF, så du kan udfylde oplysningerne og gemme den lokalt på din computer. Du kan sende fakturaen til din kunde enten vedhæftet i mail eller som print på snailmail.

Når du downloader skabelonen siger du samtidigt ja til at modtage vores nyhedsbrev. Der sender vi løbende værktøjer, netværksarrangementer, gode råd, mulighed for at deltage i accelerationsforløb og meget andet.

Du kan framelde vores nyhedsbrev til hver en tid, ved at klikke på linket direkte i de mails du modtager fra os. Når du klikker på download acceptere du vores privatlivsbetingelser samt at vi må behandle dine oplysninger i overensstemmelse hermed. Du kan se vores privatlivsbetingelser her.

Drop tjeklisten og alle bekymringerne og brug FactoFly til at sende fakturaen.
Det tager kun to min og vi giver dig 50% på den første faktura.

Specielt for dig som er på dagpenge

Du kan fakturere op til 50.000kr om året i dit CPR-nr – det hedder Fritidsbeskæftigelse. Efter 50.000kr skal du oprette CVR-nr.

 

Du bliver modregnet time til time på dit dagpengekort ved både fakturering med CPR og CVR. Når du fakturerer i CPR optjener du ikke ny dagpengeret. Ved CVR optjener du dagpengeret – det kan tælles med efter endt regnskabsår, altså omkring maj.

 

Når du laver CVR-nr forkortes din dagpengeret til 30 uger (mindre hvis du allerede har brugt af dine supplerende dagpenge). De 30 uger tæller for hver uge fra du har oprettet CVR-nr – undtagelsen er, hvis du ikke modtager dagpenge i en hel kalendermåned.

 

Du kan også modtage et såkaldt b-honorar for en opgave. Arbejde med b-honorar anses som ordinært arbejde. Her beregnes dit honorar til timer efter en fastsat timesats ift. hvor mange timer, du modregnes i dagpenge. Omregningen sker efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings sats som pr. 2020 er 247,53. kr. pr. time. Hvis du tjener 10.000 kr. på din opgave bliver du modregnet (10.000/247,53) 41 timer i dagpenge. 

 

Husk at have dokumentation for dit arbejde, som du skal sende til a-kassen.

Hvis din kunde ikke betaler

Det kan være lidt ubehageligt, hvis din kunde ikke betaler. Du vil gerne bevare den gode relation og få dem som kunde igen. Måske arbejder du stadigvæk for dem. Det kan føles nemmest ikke at gøre noget, men vores erfaring er, at jo længere tid der går, jo sværere er det at få pengene. Og oftest er det blot en forglemmelse fra kundens side, som hurtigt bliver bragt i orden, når du minder dem om det.

Start med at sende en venlig påmindelse og følg op på telefonen allerede 1-2 dage efter betalingsfristen. Hvis du fortsat ikke modtager betalingen, så følg op med endnu en påmindelse og evt. et rykkergebyr. Hvis du har påført et rykkergebyr, skal der går 10 dage før du må rykke igen med et gebyr.

Hvis de fortsat ikke betaler, så er næste skridt typisk inkasso. Langt de fleste inkassobureauer tager ikke sådan en sag med mindre du betaler for omkostningerne før de starter sagen – og dem får du kun tilbage, hvis din kunde betaler.

Alternativt kan du indbringe dit krav for fogedretten, og hvis din kunde ikke bestrider kravet, kan du få fogedens hjælp til at indkræve pengene.

Hvis din kunde bestrider kravet ved fogedretten, så skal du forbi domstolene for at få deres ord for, at du har ret til pengene. Sagen vil typisk kunne behandles som en ‘småsag’, hvilket er billigere end en normal sag. Sager ved domstolene er dog meget ofte behæftet med et stort tidsforbrug og omkostninger, så overvej det altid grundigt før du tager sådan en sag videre. 

Tjekliste for manglende betaling:

  • Ryk med det samme. En venlig påmindelse holdt i en god tone.
  • Dialog, dialog, dialog hjælper langt mere end en rykker. Hvis kunden ikke har alle pengene, så lav en afbetalingsordning.
  • Det er ofte forbundet med omkostninger og meget tid at kræve penge ind hos en dårlig betaler, og det er desværre langt fra sikkert, at du får dine penge, så overvej altid hvor langt du vil gå. Er din tid brugt bedre på at finde nye kunder, som kan betale?