Factofly Årsrapport

01.07.2023-30.06.2024

Op og til højre. Igen.

April 2020 vil for altid stå som et vendepunkt både for Factofly og verden. Det var en tid, hvor pandemien ikke blot satte vores helbred og samfund på prøve, men også forandrede den måde, vi lever og arbejder på. Midt i denne usikkerhed hjalp Factofly sin første freelancer – vi var meget i tvivl om det var det rigtige tidspunkt at starte på men viste sig i virkeligheden til at være et startskud til, at fremtidens arbejdsliv skulle være friere, mere fleksibelt og styret af den enkelte.

Verden har siden været i konstant forandring. Stadig flere vælger at tage styringen over deres arbejdsliv og bryde med gamle normer for arbejdslivet. Det handler ikke længere blot om at have et job – det handler om at designe et liv, der afspejler ens værdier, familie og ambitioner.

Hos Factofly bygger vi fundamentet for denne transformation, og brænder for at skabe de bedste forudsætninger for freelancere. Vi fjerner byrden af administration og sikrer et trygt sikkerhedsnet, så freelancere kan fokusere på det, de gør bedst. Vi står bag dem, når livet kaster udfordringer som sygdom eller manglende betaling fra kunder deres vej. Og vi arbejder hver dag for at skabe rammerne, der gør det muligt at tænke større, sigte højere og realisere deres drømme.

Regnskabsåret 2023/2024 cementerede vores vækstrejse.

En omsætningsstigning på 132 % og markante forbedringer på bundlinjen, er beviser på, at vi skaber reel værdi i markedet. De første måneder af det nye regnskabsår viser fortsat stærk vækst, og vi går målrettet efter endnu større resultater i de kommende år.


Denne fremgang er kun mulig, fordi vores team af talentfulde og dedikerede medarbejdere, hver evig eneste dag sætter vores brugere først. De sikrer, at vores freelancere aldrig står alene, men altid har den nødvendige støtte til at lykkes.

På trods af at vi nu skal bruge begge hænder til at tælle vores brugere, er vi langt fra færdige. Fremtiden byder på endnu større ambitioner. Vi vil bygge den bedste internationale platform for freelancere – en platform, hvor de altid er i centrum. Vores planer inkluderer at åbne i vores første internationale marked, og fortsætte med at udvikle de løsninger, der gør en forskel for freelancere verden over. Vi har en ambition om at krydse 200 millioner i omsætning i det kommende regnskabsår, og udbygge vores position som Danmarks største freelance umbrella company.

Vi tror på en fremtid, hvor flere og flere mennesker vælger at tage styringen over deres arbejdsliv. Vi tror på, at Factofly skal være en nøglespiller i denne transformation, og vi er taknemmelige for, at I – vores aktionærer og freelancere – er en del af denne rejse.

Sammen vil vi ikke bare bygge en virksomhed, men en bedre fremtid for freelancere overalt.

Jannik Flor Borg

CEO & Founder



Factofly i tal

10.840

brugere

132%

omsætningsvækst

123%

stigning i årsværk

4,6

Trustscore

23/24 har budt på en stigning på tværs af de vigtigste markører i forretningen: gennemfakturering, brugertilgang, månedlige aktive brugere, gennemsnitlig omsætning pr. bruger og CAC payback.

Den metric, der står over dem alle, er dog en stabil (og høj) brugertilfredshed, der reflekterer teamet’s daglige dedikation til at gøre livet nemt for vores brugere.

Inden regnskabsåret blev lukket, formåede vi at svinge os på den anden side af bruger nummer 10.000. Et tal, vi både er stolte over, og der for alvor er med til at stadfæste Factofly’s greb i det danske freelancemarked.

Sådan skaber vi værdi

Factofly’s løfte er et freelanceliv uden den administrative hovedpine.

Det gør vi, ved bl.a. at håndtere forsikring, fakturering, inddrivelse og udbetaling, der både er en barriere for mange, der drømmer om en karriere med sig selv som chef, og dem der allerede er i gang, men føler at deres tid og energi er bedre brugt hvor de er bedst.

Projekt-baseret ansættelse

Freelanceren har frihed til at finde kunden, og leverer ydelsen under Factofly’s ansættelse

Fuldt compliant

Moms, Skat, feriepenge, og forsikring bliver automatisk klaret

Hurtig udbetaling

Freelancerens penge bliver udbetalt som normal løn umiddelbart efter betalingen er modtaget

Factofly anmeldelser

Strategisk ambition

De-oftest-stillede-spoergsmaal.jwebp

Factofly eksisterer med det ene formål, at være den foretrukne digitale infrastruktur for freelancere.

Der kan vi kun nå hen, ved at være besatte af brugeroplevelsen, blive ved med at være under huden på freelanceren, og levere løsninger, der gør det så nemt som muligt at være sin egen chef.

Vores store bets er på videreudvikling af vores markedsledende platform, strategiske partnerskaber, markedskonsolidering, og løbende tilpasning til skiftende markeds- og lovgivningsmæssige forhold.

Vi skal ikke alene levere effektive, automatiserede løsninger til lønadministration og fakturering, men også etablere en samlet platform, hvor freelancere kan opbygge kompetencer, udvide deres netværk, udvikle deres forretning og sikre en stabil indkomst.

Målet er en end-to-end løsning, der skaber værdi hele vejen rundt om freelanceren.

Næste skridt er at tage tronen som markedsleder i de største europæiske freelanceøkonomier, understøttet af et solidt brand.

Den strategiske ambition skal skabe værdi for både freelancere, virksomheder og investorer, samtidig med at Factofly konsoliderer sin rolle som den primære destination for fremtidens digitale (og fleksible) arbejdsmarked.

Hent Factofly’s Årsrapport

2023/2024